Mikala Rosenkilde Forfatter · Podcaster · Foredrag
Tilbage til artikler

🦕 Hvordan går det egentlig med verdens mest berømte søslange? Jo, august…

🦕 Hvordan går det egentlig med verdens mest berømte søslange? Jo, august har faktisk budt på flere nye og ikke mindst spændende observationer ved Loch Ness. To af dem fandt sted med kun en dags mellemrum. Den 6. august besøgte Jocelyn Boyce…

🦕 Hvordan går det egentlig med verdens mest berømte søslange?

Jo, august har faktisk budt på flere nye og ikke mindst spændende observationer ved Loch Ness. To af dem fandt sted med kun en dags mellemrum.

Den 6. august besøgte Jocelyn Boyce fra Barcelona Urquhart Castle sammen med sin familie. Fra et udsigtspunkt over Loch Ness fik de hurtigt øje på en mørk, næsten sort, pukkelagtig form, der ragede op over vandoverfladen.
Boyce vurderede, at den befandt sig omkring 800 meter fra dem. Hun nåede at optage en kort video, inden den mørke form få sekunder senere forsvandt under vandoverfladen.

Dagen før, den 5. august, havde turisten Norbert Kawka fra Malta en anden mærkelig oplevelse ved søen. Han beskrev, hvordan han så noget bevæge sig mod strømmen og skiftevis komme op over og forsvinde ned under vandoverfladen. Han mente selv at det lignede en meget stor ål.

Kawka anslog længden til omkring syv meter. Han bemærkede desuden, at der hverken var både i området eller vejrforhold, som efter hans vurdering kunne forklare det, han stod og så på. Han nåede at dokumentere observationen og tog flere billeder af det ukendte objekt eller dyr i vandet.

Begge observationer blev efterfølgende optaget i Official Loch Ness Monster Sightings Register og bragte på det tidspunkt årets antal af registrerede observationer ved selve søen op på 13. Det er det højeste antal siden 2020.

– Og der skulle da kun gĂĄ lidt over to uger, før endnu en observation blev føjet til listen. Den skal vi høre om snart.

Find spændende billeder og observationer fra Loch Ness i år: https://www.lochnesssightings.com/sightings-from-2021-on

Opslaget blev oprindeligt udgivet af De Mystiske Dyr pĂĄ Facebook.

Se opslaget pĂĄ Facebook