👹🐗 HVAD VAR DJÆVLESVINET? I går forlod vi Papua Ny Guinea i…
👹🐗 HVAD VAR DJÆVLESVINET? I går forlod vi Papua Ny Guinea i 1906 med en noget rystet Ogi og to store, svinelignende dyr, der forsvandt efter beskydning. Men C.A.W. Monckton havde en fordel: Han behøvede ikke at tro på Ogis historie. Han…
👹🐗 HVAD VAR DJÆVLESVINET?
I går forlod vi Papua Ny Guinea i 1906 med en noget rystet Ogi og to store, svinelignende dyr, der forsvandt efter beskydning.
Men C.A.W. Monckton havde en fordel: Han behøvede ikke at tro på Ogis historie. Han havde jo selv set sporene og vidste at der nok var noget om snakken.Der var tale om tydelige klovaftryk fra et stort, tungt dyr.
Monckton og hans folk forsøgte derfor i flere dage at finde dyret, og senere fandt de igen friske spor, så det måtte jo være et sted. – Men selve dyret så de aldrig. Han spekulerede så på, om svinet kunne være beslægtet med en babirusa, som er et yderst særpræget svin, som findes længere mod vest i Indonesien.
Og så begynder historien at leve sit eget liv. Det mystiske dyr blev siden kendt som Moncktons Gazeka. Men Gazeka var ikke et papuansk navn. Faktisk havde det slet ikke noget med Papua Ny Guinea at gøre.
Året før, i 1905, havde den engelske komiker George Graves gjort et opdigtet dyr ved navn Gazeka populært på en teaterscene i London. Gazeka skulle være blevet opdaget af en opdagelsesrejsende, som rejste rundt med en kasse whisky og ikke var helt sikker på, om han virkelig havde set dyret eller bare havde drømt det. Hed det altså i den sketch som komikeren opførte.
Da historien om Moncktons mystiske svine-dyr så nåede pressen var det derfor oplagt for vittige journalister at døbe det “Moncktons Gazeka”. Monckton var ikke videre begejstret for at få ødelagt sin egen fortælling.
Og med tiden blev historien snart endnu bedre. I en version var det pludselig Monckton selv, der havde fulgt enorme spor gennem vildmarken. Han nåede frem til en landsby, hvor et gigantisk monster hærgede. Dyret rejste sig på bagbenene og viste sig at være omkring 25 fod – 7½ meter – højt. Monckton skød det i skulderen, hvorefter det flygtede ind i junglen.
Fremragende monsterhistorie. Det var bare ikke den historie Monckton selv fortalte.
Nemlig at i 1906 fandt en ekspedition spor efter et stort klovbærende dyr i bjergene på Papua Ny Guinea. Et medlem af ekspeditionen hævdede at have set to af dem og gav en ganske detaljeret beskrivelse. Monckton fandt selv flere spor. Men ingen fik nogensinde fat i det dyr.
På en ø hvor der stadig er overraskelser i dyreverdenen, er det svært ikke at holde en lille sprække åben for et større ukendt dyr..
🎧 Og har du fået lyst til mere fra Papua Ny Guinea, så ligger der meget mere i de seneste afsnit af De mystiske dyr. Her møder vi andre af øens mærkværdige dyr og fortællinger.
Opslaget blev oprindeligt udgivet af De Mystiske Dyr på Facebook.
Se opslaget på Facebook