🧜‍♀️ Nu skal det handle om havfruer. For de hører åbenbart ikke…

🧜‍♀️ Nu skal det handle om havfruer. For de hører åbenbart ikke kun hjemme i eventyrene.

Under Anden Verdenskrig begyndte japanske soldater i farvandene omkring Kei-øerne i Indonesien at indrapportere noget, de ikke selv kunne forklare.

Gennem 1943 dukkede der igen og igen beretninger op om mærkelige væsner i havet. De mindede på flere måder om det, vi forbinder med havfruer, men de var bestemt ikke eventyrligt smukke eller venlige for den sags skyld.

Ifølge beskrivelserne var væsnerne de observerede mellem 1,2 og 1,5 meter lange. De havde menneskelignende overkroppe, men også fiskehaler.
Huden på overkroppen blev beskrevet som bleg eller bleggrøn og undertiden næsten gennemsigtig. Ribben og muskler kunne angiveligt ses tydeligt under huden. Armene havde svømmehud, og hænderne endte i kløer.

Ansigterne havde høje kindben, store mørke øjne, der tilsyneladende kunne lyse i vandet, en smal, sprækkelignende næse og en mund fuld af spidse tænder. Flere vidner nævnte også en kraftig lugt af fisk, som hang omkring væsnerne.

Nogle observationer fandt sted i skumringen, andre i fuldt dagslys. Væsnerne blev set svømme oprejst, ligge på klipper eller drive fisk sammen, som om de var på jagt. Deres bevægelser blev beskrevet som hurtige og målrettede.

Enkelte vidner fortalte desuden om fløjtende lyde eller noget, der mindede om sang. Lydene blev beskrevet som fremmede og uhyggelige.

Men hvad i alverden var det, de så? – og senere fangede?
Ja, det skal vi høre mere om i morgen.

Opslaget blev oprindeligt udgivet af De Mystiske Dyr på Facebook.

Se opslaget på Facebook