Mikala Rosenkilde Forfatter · Podcaster · Foredrag
Tilbage til artikler

🧞 Vi fortsætter med den bizarre beretning om et underligt væsen, der…

🧞 Vi fortsætter med den bizarre beretning om et underligt væsen, der angiveligt endte i fiskegarnet hos tre mænd, som fiskede ved en afsidesliggende atol øst for Kei Dulo. Det, de havde fanget, skulle have været omkring 120–150 centimeter langt. Overkroppen mindede…

🧞 Vi fortsætter med den bizarre beretning om et underligt væsen, der angiveligt endte i fiskegarnet hos tre mænd, som fiskede ved en afsidesliggende atol øst for Kei Dulo.

Det, de havde fanget, skulle have været omkring 120–150 centimeter langt. Overkroppen mindede om et menneskes, men huden var bleggrøn og virkede visse steder næsten gennemsigtig. Armene havde svømmehud, og fingrene endte i lange kløer. Fra taljen og ned gik kroppen over i en skælklædt hale, der changerede i nuancer af smaragdgrønt og sølv.

Også ansigtet var menneskelignende. Soldaterne beskrev høje kindben, store sorte øjne, en smal, sprækkelignende næse og en mund fyldt med skarpe tænder. Fra væsnet kom desuden en kraftig lugt af fisk.

Hvad de end havde fået i nettet, havde det bestemt ikke tænkt sig at blive der.
Væsnet kæmpede voldsomt imod. Det fik trukket Sato helt ud i vandet og flængede Moris arm med kløerne, så han fik tre dybe rifter. Samtidig udstødte det et gurglende skrig, der gav genlyd over atollen.

Efter en desperat kamp lykkedes det væsnet at rive sig fri af nettet og forsvinde ned i dybet. Tilbage i de ødelagte masker lå angiveligt kun nogle skæl og en enkelt klo.

Hvad i alverden var det? Det kigger vi på i morgen, når vi slutter beretningen om de indonesiske ”havfruer”.

Opslaget blev oprindeligt udgivet af De Mystiske Dyr på Facebook.

Se opslaget på Facebook