👣🐵 Vilde mennesker i Europa? Vi tager til Ungarn og ser nærmere…
👣🐵 Vilde mennesker i Europa? Vi tager til Ungarn og ser nærmere på deres udgave. Ungarn har nemlig sit eget yeti- eller Bigfootlignende væsen kaldet Mátranováki Fanyűvő. Det betyder noget i retning af : ”trææderen fra Mátranovák”. Den vilde mand beskrives som…
👣🐵 Vilde mennesker i Europa?
Vi tager til Ungarn og ser nærmere på deres udgave.
Ungarn har nemlig sit eget yeti- eller Bigfootlignende væsen kaldet Mátranováki Fanyűvő. Det betyder noget i retning af : ”trææderen fra Mátranovák”.
Den vilde mand beskrives som en stor, abelignende skabning, op mod 2,5–3 meter høj og dækket af gråbrun eller næsten hvid pels. Den ses fortrinsvis på to ben, går let foroverbøjet, har store hænder, lange ben og et hoved, der synes at sidde direkte på skuldrene. Enkelte vidner hævder, at den også kan løbe hurtigt på alle fire og klatre i træer.
Væsnet skal hovedsageligt være aktivt om natten og undgå sollys. Dets tilstedeværelse røbes angiveligt af monotone slag mod træstammer, som kan høres gennem den stille skov.
Beretningerne begyndte for alvor at cirkulere i 1980’erne, hvor minearbejdere i Mátra fortalte om en stor, hvidhåret og abelignende skabning i skovene. I 2011 fortalte en gruppe campister ved Pécel, at de havde set et væsen bevæge sig langs en række træer, inden det flygtede, da de lyste på det med en lommelygte.
Området omkring Mátranovák er interessant i denne sammenhæng. Det er tale om et stort, kuperet og tætbevokset landskab med kløfter, huler og forladte minegange. Altså gode gemmesteder for et eventuelt skjultlevende væsen.
En ungarsk teori går ud på, at Fanyűvő kan være efterkommer af en abeart, som under istiden udviklede lang, lys pels. Da klimaet så blev varmere, trak den sig tilbage til køligere bjergområder som Karpaterne og Tatrabjergene.
Skovrydning i det 20. århundrede skulle siden have presset den længere sydpå til Mátrabjergene, hvilket ifølge teorien så forklarer, hvorfor beretningerne om den først dukker op relativt sent, nemlig i nutiden.
Opslaget blev oprindeligt udgivet af De Mystiske Dyr på Facebook.
Se opslaget på Facebook