Mikala Rosenkilde Forfatter · Podcaster · Foredrag
Tilbage til artikler

🌿🌿🌿 Udover sære dyr og væsner her på kloden kan planteriget også…

🌿🌿🌿 Udover sære dyr og væsner her på kloden kan planteriget også være med. Nogle planter og træer er så farlige, at alle holder sig langt væk. Et af dem er Gympie-Gympie - Træet der stikker … I regnskovene i det nordøstlige…

🌿🌿🌿 Udover sære dyr og væsner her på kloden kan planteriget også være med. Nogle planter og træer er så farlige, at alle holder sig langt væk.

Et af dem er Gympie-Gympie – Træet der stikker …

I regnskovene i det nordøstlige Australien og dele af Indonesien vokser Dendrocnide moroides, bedre kendt som Gympie-Gympie eller ”stinging tree”.
Den ligner ved første øjekast en ganske uskyldig plante med store, hjerteformede blade, men regnes for en af verdens mest smertefulde planter at komme i berøring med.

Blade og stængler er dækket af nogle bittesmå, næsten usynlige brændhår. Ved berøring kan hårene trænge ind i huden og afgive giftstoffer, der påvirker smertereceptorerne. Smerten beskrives som voldsomt og intenst brændende og stikkende og kan fortsætte længe efter selve mødet med planten.
Hos nogle mennesker kan generne vende tilbage i uger eller måneder, blandt andet når huden udsættes for berøring eller temperaturændringer.

Selv gamle, tørrede blade kan bevare deres brændhår, og løse hår kan irritere øjne og luftveje, hvis de hvirvles op og indåndes. Får man dem i huden, består behandlingen blandt andet i forsigtigt at forsøge at fjerne hårene og især behandle smerterne.

Det ekstreme forsvar er sandsynligvis udviklet som beskyttelse mod planteædere. Man kunne derfor tro, at ingen dyr frivilligt ville spise Gympie-Gympie, men naturen har naturligvis fundet en vej udenom. Det gør den jo altid.
Visse insekter og andre dyr kan godt æde planten, fordi de har udviklet tilpasninger, der gør dem mindre påvirkelige af dens forsvar.

– For mennesker er rådet langt enklere:
Lad nu være med at røre ved den.

Opslaget blev oprindeligt udgivet af De Mystiske Dyr på Facebook.

Se opslaget på Facebook