Mikala Rosenkilde Forfatter · Podcaster · Foredrag
Tilbage til artikler

🌊🐢 Lake Champlain er en stor, langstrakt ferskvandssø på grænsen mellem de…

🌊🐢 Lake Champlain er en stor, langstrakt ferskvandssø på grænsen mellem de amerikanske delstater Vermont og New York. Den strækker sig mod nord ind i Canada. Men søen er ikke kun kendt for sin størrelse og smukke beliggenhed. Der går mange rygter…

🌊🐢 Lake Champlain er en stor, langstrakt ferskvandssø på grænsen mellem de amerikanske delstater Vermont og New York. Den strækker sig mod nord ind i Canada. Men søen er ikke kun kendt for sin størrelse og smukke beliggenhed. Der går mange rygter om andet end fisk i den store sø.

I generationer har der nemlig verseret historier om et stort, ukendt dyr i søens vand. Væsnet har fået kælenavnet Champ og beskrives ofte som et mørkt, langstrakt dyr, undertiden med en lang hals og et lille hoved, der viser sig over vandoverfladen.
Gennem årene er der rapporteret adskillige observationer, og enkelte fotografier og filmoptagelser hævdes at vise Champ. Forklaringerne spænder fra fejlidentificerede fisk, drivtømmer og bølger til store ukendte dyr, måske en lille flok overlevende plesiosaurer?

Men måske findes der en anden mulighed. For hvad nu, hvis nogle af Lake Champlains mærkelige dyr slet ikke har været søslanger eller fortidsøgler? – Hvad nu, hvis det har været skildpadder?
Og kunne det så også gælde for andre ”søuhyrer”, at der i virkeligheden er tale om kæmpeskildpadder?

Når vidner gennem tiden har beskrevet store, ukendte dyr i søer, går bestemte træk tit igen. Vidner fortæller om en lang hals, et relativt lille hoved, en mørk krop, der kortvarigt bryder overfladen, og et dyr, der derefter forsvinder sporløst tilbage ned i dybet.

Det har givet anledning til adskillige teorier. Store fisk, sæler, ål og i de mere eksotiske forslag overlevende plesiosaurer har alle været nævnt.
Men den amerikanske researcher Chuck Pogan har foreslået en helt anden mulighed:
Hvad nu, hvis nogle af de langhalsede søuhyrer i virkeligheden er enorme, og ganske ukendte skildpadder?

Pogan fik idéen efter at have studeret en optagelse fra Lake Champlain i Nordamerika. I videoen mente han at kunne se hovedet af en gigantisk skildpadde stikke op over vandet. I første omgang tænkte han, at søen måske rummede både det berømte søuhyre ”Champ” og enorme skildpadder.

Så slog en anden tanke ham: Hvad hvis det var det samme dyr?
– Mere om det i morgen …

Opslaget blev oprindeligt udgivet af De Mystiske Dyr på Facebook.

Se opslaget på Facebook