
Kongamato
”Jurassic Park møder Indiana Jones,” skrev Bogblogger.
Tag med til Ungala i Afrika, hvor den danske kryptozoolog Morten Lange rejser ned for at undersøge rygterne om kongamato - et flyvende dragevæsen, der ifølge de lokale beretninger kunne være verdens sidste levende flyveøgler.
I Ungala ligger også Lion & Lamb, et shelter for eksotiske dyr, der er vokset deres tidligere ejere over hovedet og nu skal rehabiliteres til et liv i frihed. Undervejs møder Morten den unge, idealistiske Anna fra Nørrebro, som har sparet sammen til et ophold som dyrepasser.
Men Afrika viser sig snart at rumme andet end storslået natur og jagten på et zoologisk mysterium. Noget er helt galt. Længe før Morten og Anna når at forstå hvad der egentlig foregår er de selv jaget vildt.
Om bogen
“Den velskrevne og spændende roman formår på ypperste vis at kombinere dyrevelfærd, skruppelløs medicinalindustri og forhistoriske flyveøgler med forrygende action.”
